En tredjedel af de danske unge cykler beruset, og mange af dem kommer til skade. Alligevel er der i Danmark ikke en fast promillegrænse for cyklister. Det er derimod op til politiet at vurdere, om man er for fuld. Dette er kritisabelt ifølge trafikforsker Harry Lahrmann.
Skrevet af Martha Dausell og Emil Lund
“Jeg tror, jeg skal dø,” udbryder en forvirret Kristian Nissen til sine venner.
Han ligger på asfalten. Der er blod ud over det hele. En gruppe fremmede går forbi og ringer efter hjælp. Kort efter ligger han i en ambulance på vej til Skejby Sygehus.
Men det var jo bare noget vin og øl. Han havde cyklet fuld mange gange tidligere. Det var altid gået uden problemer.
Cykel-anarkiet Danmark?
Tag cyklen! Sådan har det lydt i mange år i håbet om et mere bæredygtigt transportsystem. Det er sundt, giver mindre trængsel på vejene og er godt for CO2-udledningen. Men cyklister er en af de mest udsatte trafikantgrupper med langt større risiko for at ende i en ulykke end bilister. Alligevel tager mange unge cyklen, når de er fulde.
Ifølge en undersøgelse lavet af Kantar Public for Gjensidige i 2023, har hver tredje dansker mellem 18 og 29 år svaret, at de inden for de seneste tre år har kørt beruset på cykel. En fjerdedel af dem svarer, at de er kommet til skade.
Hos Rådet for Sikker Trafik er fulde cyklister også kommet i søgelyset gennem den sidste tid. I slutningen af 2022 kørte kampagnen Stopper du dine venner, før det er for sent?, der var målrettet unge på sociale medier som TikTok og Snapchat.
“Vi laver kampagner, der er målrettet unge cyklister. Her er vi både ude at informere om risikoen ved at køre fuld på cykel, men også, at det er vigtigt at gribe ind overfor sine venner, når de vil køre fuld på cykel,” fortæller Morten Wehner, der er seniorprojektleder hos Rådet for Sikker Trafik.
I Danmark findes der ingen promillegrænse for cyklister, og det er stærkt kritisabelt ifølge forsker i trafiksikkerhed, Harry Lahrmann.
Selvom der ikke findes en fast promillegrænse for cyklister, må du ikke cykle, hvis du er så beruset, at det ikke er forsvarligt. Det kan betyde en løftet pegefinger og en bøde på 1500 kr, hvis en politibetjent vurderer, at du kører uforsvarligt. I første omgang, er det ens egen vurdering, om man kan sætte sig op på cyklen med god samvittighed.
Hovedet i asfalten
Tre fyre deler tre flasker vin. En del øl skal der også til. Det er jo sommerferie, og Kristian Nissen har ikke været i byen i lang tid. De tre fyre skal ned mod byen og hopper uden at tøve op på deres cykler.
“Vi tænkte, at man havde cyklet fuld rigtig mange gange, og at det altid er gået fint. Men da jeg sad på cyklen, slingrede jeg meget. Jeg tænkte over, om jeg var for fuld. Men jeg havde klaret det mange gange før. Det var bare en hurtig tur ned i byen,” siger han
Kristian Nissen mister overblikket og overser, at det går fra fortov til vej. Han lander direkte på hovedet.
Ifølge politiets officielle ulykkesstatistik rapporteres der hvert år omkring 800 sårede cyklister i Danmark. Men Harry Lahrmann mener, at omfanget i virkeligheden er langt større. Han henviser til en befolkningsundersøgelse lavet i 2022, hvor tallet er på 36.000 om året. Det betyder, at der er et mørketal på hele 98% i forhold til den officielle statistik.
Der findes ikke nogen officielle statistikker på, hvor mange af disse cykelulykker, der er sket i forbindelse med alkohol. Fordi der ikke findes en promillegrænse for cyklister, bliver man ikke testet for alkohol, når man ankommer til skadestuen.
Hvem tager regningen?
Dagen efter styrtet vågnede Kristian Nissen med en flyer om hjernerystelse i bukselommen. Han havde en dunkende hovedpine, og hans øjenbryn var flækket to steder.
Ifølge Harry Lahrmann er der ikke noget at sige til, at unge kommer galt af sted, når de sætter sig fuld på cyklen.
“Cyklen er et fantastisk redskab, men det er også en usikker konstruktion. Der skal ikke meget til, før du vælter, når du skal svinge og dreje. Dybest set er der større sandsynlighed for, at du kommer til skade på en cykel, når du sætter dig beruset op på den, end hvis du sætter dig ind i en bil,” siger han.
Brækkede arme og ben. Kraniebrud. Blødninger i hjernen. Indre blødninger.
Det er nogle af de skader, som fulde cyklister typisk pådrager sig, hvis de styrter. Det fremgår af en artikel fra Rådet for Sikker Trafik.
Morten Wehner understeger, at man hos Rådet for Sikker Trafik mener, at det primært er en selv, man udsætter for en risiko, når man cykler fuld.
Alternativets transportordfører, Christina Olumeko mener også, at konsekvenserne af en tur over styret kun rammer cyklisten.
“Når det er noget, der kun går ud over en selv, så mener jeg, at det er ens eget ansvar,” siger hun.
Men argumentet om, at det primært går ud over de fulde cyklister selv, er Harry Lahrmann bestemt ikke enig i. Ifølge ham rækker konsekvenserne af spritcyklisme meget længere.
“Sandheden er, at de samfundsmæssige omkostninger går ud over os alle. Dem betaler vi bare gennem skatten,” siger han.
Trafikulykker er dyrt for samfundet. Det koster penge i form af udgifter til sygehus, genoptræning, velfærdstab og meget mere. En lettere tilskadekommen koster samfundet ca. 800.000 kr. Det viser en undersøgelse af uheldsomkostninger lavet på DTU i 2018.
Klarere regler, når synet sløres
“Jeg ville helt sikkert kigge efter en anden løsning, hvis der var en promillegrænse. Jeg ville jo heller ikke sætte mig ud i en bil, hvis jeg var i tvivl, om jeg var for fuld.”
Sådan siger Kristian Nissen. En promillegrænse havde måske forhindret, at han den dag tilbage i sommerferien satte sig fuld op på sin cykel og endte i en ambulance.
Ifølge en undersøgelse fra 2022 lavet af Kantar Public i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, ville 30 procent af de adspurgte cyklister stoppe med at køre fuld på cykel, hvis der var en fast promillegrænse på 0,5.
For Harry Lahrmann er der slet ingen tvivl om, hvorvidt en promillegrænse ville betyde, at færre ville cykle beruset. Der mangler simpelthen en fast grænse, som cyklisterne kan forholde sig til.
“Der er rigtig mange almindelige bedsteborgere, der tager cyklen, når de ved, at de lige skal have én fadøl efter arbejdet i stedet for bilen. Det gør de, fordi reglerne er, som de er. Ud fra en sikkerhedsbetragtning er det fuldstændig tåbeligt,” siger han.
Hos Alkohol og Samfund bakker man også op om ideen om en promillegrænse for cyklister.
“Vi ved, at de lovgivningsmæssige rammer, vi sætter, har en effekt på vores adfærd. Så hvis vi gerne vil forhindre de ulykker, vil det være hensigtsmæssigt at sende et signal om, at alkohol og cykelkørsel ikke hænger sammen, ” siger Ida Fabricius Bruun, der er direktør for Alkohol og Samfund.
Polititet giver nærmest ingen bøder i Aarhus
Gennem aktindsigt hos Østjyllands Politi er vi kommet i besiddelse af data, der viser, at politiet i Aarhus Kommune har givet i alt fire bøder til alkoholpåvirkede cyklister i perioden 2021-2023. Aarhus er den by i landet, hvor den største andel af befolkningen er under 25 år. Derfor er det også en af de danske byer, hvor flest bruger cyklen, når de skal rundt. Fire bøder på tre år.
Politisk modvilje
I 2020 meldte daværende folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, i en artikel til Aarhus Stiftstidende, at der nu skulle snakkes om en fast promillegrænse for cyklister. Men ifølge Christina Olumeko er det ikke noget, man overvejer i Transportudvalget.
“Det er slet ikke noget, vi har oppe at vende,” siger hun.
For Christina Olumeko skal der være tydeligere konsekvenser for de fulde cyklister, før en promillegrænse kan overvejes. Hun mener ikke, at der er tale om et stort nok problem.
“Hvis vi havde mange flere hjernerystelser, så ville det være en større udfordring. På nuværende tidspunkt er det ikke et omfang, hvor jeg tænker, at det er et tiltag, vi skal indføre,” fortæller hun.
Men at 36 procent af unge har cyklet fuld på cykel, er alligevel højere, end hun troede. På trods af dette, synes hun, at man i stedet bør kigge på flere natbusser eller lovpligtig brug af cykelhjelm, hvis man vil mindske antallet af folk, der kommer til skade på cykel.
Harry Lahrmann fortæller, hvordan han har fremsat ideen om en cykelpromillegrænse for Færdselssikkerhedskommissionen flere gange, men at der ikke har været opbakning til forslaget. Spørger man ham hvorfor, siger han,
“Ja, det må du jo fandme spørge dem om. Jeg synes jo, det er helt forkert. Virkelig.”
Det er ifølge Færdselssikkerhedskommissionens egen hjemmeside, deres opgave at komme med forslag til færdselssikkerhedsmæssige initiativer, der kan nedbringe antallet af trafikulykker.
Færdselssikkerhedskommissionen er ikke vendt tilbage på henvendelser, og det har derfor ikke været muligt at få deres syn på sagen.
Glatte veje i en sjaskvåd alkoholkultur
Hos Alkohol & Samfund mener man, at der generelt er et politisk grundlag for en meget våd alkoholkultur i Danmark.
“Vi har en lempelig alkohollovgivning. Det er nemt at drikke sig fuld i Danmark. Alkohol er meget tilgængeligt og billigt, og vi har ikke ret mange regler for, hvordan man må markedsføre alkohol, sammenlignet med andre lande,” siger Ida Fabricius Bruun
Hvis man insisterer på at have en generelt lempelig alkohollovgivning, mener Ida Fabricius, at man bør kigge på lovgivningen steder, hvor fulde mennesker kan komme galt af sted.
“Man kunne fra politisk hold overveje at lave nogle tiltag, der reducerer de skader, der kommer ud af alkoholkulturen, og det kunne for eksempel være sådan noget som en promillegrænse for cykler.”
Spørger man Morten Wehner, er der et problem med fulde cyklister i Danmark, men han er ikke overbevist om, at det er gennem lovgivning, at man skal løse dette.
“Vores holdning er, at man godt kan påvirke adfærd gennem andet end love og regler. Vi har blandt andet gjort dette i forhold til cykelhjelme, som mange flere er begyndt at bruge,” siger han.
Morten Wehner understreger, at de hos Rådet for Sikker Trafik ikke er afvisende over for, at en promillegrænse kan være en del af løsningen på problemet, de er bare ikke overbevist.
Kristian Nissen cykler stadig nogle gange, når han er fuld og skal fra A til B. Han er meget afhængig af sin cykel. Men han er blevet klogere. Han stiger af og trækker sin cykel, hvis han slingrer, eller han føler sig usikker. Derudover har han købt en cykelhjelm, som han altid bruger, for som han selv siger
“Jeg skal aldrig opleve det igen.”